Lån af foreningshuset

Er man andelshaver i A/H Kildegaarden kan man mod betaling låne foreningshuset mellem d. 1.4. – 31.10. man skal henvende sig senest 14 dage før datoen man ønsker foreningshuset, og tidligst 1 år før datoen man ønsker foreningshuset. Skriv en mail til fhus@ahkildegaarden.dk oplys dit navn, havenummer og dato du ønsker at låne huset. Du vil derefter blive kontaktet via mail. I forbindelse med lån af foreningshuset er der regler man skal overholde. Husk at læse og overholde disse.

Læs aftale for lån af foreningshuset: HER

Kørselsvejledning til foreningshuset finder du: HER

Regler for lån af foreningshuset

1. Kun medlemmer af A/H Kildegaarden kan låne huset samt afhente/aflevere nøglen. Man skal være medlem på
lånetidspunktet og det lånte kan ikke overdrages til 3. mand.

2. Det lånte omfatter den store sal med borde og stole, køkken incl. service til 50 personer og adgang til toiletter. Låner
skal kunne træffes i/ved huset, når huset benyttes I låneperioden.

3. Der lånes es et hus, der skal varetage foreningens anliggender og derfor kan der være aktivitet på kontorerne. Der kan
desuden forekomme gennemgang under låneperioden til køkkenet, hvilket låner skal acceptere.
(Låner skal være opmærksom på, at på fællesarbejdsdage vil der være aktivitet i/ved huset frem til ca kl. 13)

4. Låner skal selv medbringe håndklæder, viskestykker, karklude, affaldssække ovs. Toiletpapir forefindes i rimeligt
omfang. Skønner Låner, at der er yderligere behov, medbringes toiletpapir af Låner.
Der forefindes gulvklude/gulvspande/gulvskrubbe samt rengøringsmidler.

5. Der er rygeforbud i foreningshuset – al rygning skal foregå foran huset.
Røglugt indenfor UNDER eller EFTER låneperioden, bedømmes som tegn på rygning.
Låner skal derfor være opmærksom på, om der siver røg ind fra åbenstående døre og vinduer.

6. Udendørsaktiviteter skal ske på området ud mod åen, så haverne bagved ikke bliver generet af støjende adfærd. Børns
ikke-støjende leg på græsplænen er tilladt til kl. 20:00.

7. Det er ikke tilladt at bære borde og stole ud af huset. Udendørs borde/stole kan evt. lånes særskilt.

8. Det er ikke tilladt at spille musik uden for huset.
Ved afspilning af musik i huset skal døren bagtil og samtlige vinduer være lukket.

9. Desværre er det nødvendigt at påpege, at det ikke er tilladt at tisse andre steder end i toilettet – heller ikke udendørs
som fx op af vægge eller i naboernes hække.

10. Gæster ankommende i bil skal køre til enden af Hjortsvej og der dreje til højre ad ”Ved åen”.
Derved undgår beboerne på sidevejene at blive generet.
Ved glatføre er det Låners ansvar, at der er betryggende adgangsforhold (trappe, sti, vej).

11. Låner er ansvarlig for egen og gæsters parkering, som skal ske på foreningens anlagte parkeringspladser ved
foreningshuset eller på pladsen ved materielgården 50m øst for foreningshuset.
Det er dermed IKKE tilladt at parkere på veje eller græsplæner.

12. Det lånte skal afleveres i samme stand som modtaget. Det gælder også udendørs arealet.
Tjek, at der ikke er løbende toiletter eller vandhaner.
Er El- eller vandforbrug ekstraordinært stort, kan Låner pålægges at betale for ekstra-forbruget.

13. Skrald SKAL afleveres i ”officielle” skraldeposer til dagrenovation – ekstra poser kan købes hos købmanden. Der må
ikke efterlades noget, som ikke er i godkendte skraldeposer. Alt ander end dagrenovation, som f.eks dåser, flasker eller
store kasser skal Låner selv bortskaffe.
Uden for sæsonen, skal låner selv bortskaffe husholdningsaffald – F.eks ved aflevering hos købmanden.

14. Service skal afleveres rengjort og sat på korrekt plads. Service mv. bliver optalt før og efter lånet.

15. Ved overtrædelse af foreningens regler, ovenstående regler eller ved klager fra medlemmerne, som bestyrelsen finder
berettiget, opkræves der bod på 500 kr. pr. enkeltstående forhold. Bestyrelsens vurdering af, om regler er overtrådt
eller om klager er berettiget, kan IKKE appelleres.

16. Force Majeure: Såfremt foreningen pga. indtrufne omstændigheder, der er uden for foreningens indflydelse, ikke kan udlåne
foreningshuset til den i aftalen anførte dato og tid, betales depositum og det betalte gebyr straks tilbage til låner.
Foreningen hæfter på ingen måde for andre udgifter forbundet med lån af foreningshuset.
Bestyrelsen 23-03-2016